Det er tydeligt når man besøger landsbyerne i regionen, at man har bevaret traditionerne uændret af den stadig stigende turistmæssige påvirkning som sker i andre dele af Mozambique.
Livet i havet er et overflodshorn med pukkelhvaler, farvestrålende fisk, havskildpadder, rokker, delfiner og mange andre farverige livsformer. Der er muligheder for alle erfarne som uerfarne dykkere. Hvis man ønsker en pause fra de dykkeraktiviteter er der også andre muligheder for inspiration eller udforskning f.eks landsby besøg, fitness ture, snorkeling, fisketure, cykelture eller bare det at ligge i solen.
Baixa do Pinda Peninsuela
Baixa do Pinda Peninsuela er en halvø på den tropiske kyst af Nampula provinsen i det nordlige Mozambique. (hovedby Nampula pop, ca. 500.000, 3 største by i Mozambique). Baixa do Pinda kysten ligge ca 5 timers kørsel fra Nampula (280 km). Klimaet er tropisk med temperaturer varierende mellem 25-30 grader C med regnsæson fra januar til marts.
Nampula er det lokale kraftcenter med mange forretningsaktiviteter, flere universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. Der er ikke megen industri og man skal til kystbyen Nacala for at finde egentlig industri (cement) med en af de største/dybeste havne på det Afrikanske kontinent. Er hoved udskibningshavn for nabolandet Malawi.
Den lokale møntfod er Metical, men US Dollars er også gangbar betalingsmiddel. Der eksisterer ikke pengeautomater (ATM) i Nuerro så al lokal handel betales kontant. Det anbefales at veksle til lokal valuta eller dollars i Nampula ved ankomst.
Baixa do Pinda betyder "den lavvandede
bugt" og navnet er en blanding af portugisisk (Baixa = lav, sænkning) og swahili (Pinda=kurve, bugt)
Området er et fattigt udviklingsområde hvor infrastrukturen ikke er fuldt udviklet selv om der gøres flere tiltag fra både privat som officielt hold. Den 26 årige borgerkrig som opstod umiddelbart efter selvstændigheden i 1976 (sluttede officielt i 1992) er den egentlige årsag til at udviklingen har stået stille, men også at området er afsides liggende og langt fra Maputo, hovedstaden i Mozambique. Man finder dog i bugtene omkring halvøen nogle af de fineste og uberørte dykkersites det sydlige Afrika.
Ilha de Mozambique er erklæret et verdens naturarv område af UNESCO i anerkendelse af stedets unikke kulturelle og arkitektoniske værdier. De første bygninger blev opført i 1522 af portugiserne.
Stedet opfattes som fødested for den Mozambiqianske nation og kan være et besøg værd. Man skal dog regne med 4 timers kørsel på dirt roads for at nå frem til Ilha de Mozambique.
Dive Lodge

Luksus Beach & Bush aktivitets øko lodgen har 12 hytter opført fra 2009. Byggeriet er udført i komfortabel rustik stil i en særdeles god kvalitet, og med anvendelse af lokale materialer og arbejdskraft.
Hytterne er spredt ud fra hovedbygningen med adgang og en enestående udsigt til havet. Elektrisk lys er soldrevet. Lodgen har både beach bar og separat restaurant, hvor de daglige måltider serveres. Der er fri kaffe og te med snacks. Hjemmebagte kager og cookies serveres i biblioteket eller beach baren dagen igennem. Middagen indtages med panoramisk udsigt over bugten i restauranten og er en svimlende blanding af lokal og international cusine hovedsageligt baseret på frisk seafood.
Nuarro luksus Lodge tilbyder soldækkede strande, kobolt blå himmel og paradis under havoverfladen -også. Lodgen har TV, DVD og internet adgang.
Inkluderet i forslaget til Nuarro opholdet er følgende: 
• Flyrejse på økonomiklasse Danmark Mozambique T/R
• Transfer til og fra Nampula airport
• Syv nætters overnatning i hytter med helpension (3 måltider daglig)
• Fri te og kaffe & snacks
• Halv times massage
• Dhow cruise og kajaktur
• Øko fitness trails & cykelture
• Leje af udstyr (full gear)
• 10 havdyk med divemaster
• Donation til ANAN (Assoção dos Naturais e Amigos de Nanatha) støttet af DEO som fattigdoms bekæmpelse i Nanatha distriktet
• Nødvendige MPA tilladelser
* Aktiviteter fra Nuarro Øko Lodge :
Opholdet i Nuarro inkluderer 10 dyk fra båd/eller strand i Memba eller Nanatha bugten ud for Baixo do Pinda halvøen, hvor de væsentligste dykker sites er beskrevet ovenfor.
Har man specielle ønsker eller andre aktiviteter hjælper dykkercenteret eller lodgen gerne hermed. F.eks hvalwatch, bush picnic, biking, landsbyture etc.
Diverse :
Venligst bemærk at lodgen ikke refunderer betalinger ved for sent ankomst til launch eller pludselig opstået forkølelse. Ved hovedpine eller andet som følge af manglende personlig pleje, eller dyk som afbestilles inden for 24 timer fra afgangs tidspunktet. Omlægning af dykkerplan eller refusion gives kun i det tilfælde at dykkercenteret aflyser planlagte aktiviteter af sikkerhedsmæssige årsager.
Sodavand, øl, vin, champagne, cigaretter, tips mv. er ikke inkluderet i prisen
Lodgen beregner tillæg for single ophold og tillæg for ophold i højsæson. Eventuelle tillæg vil fremgå af tilbud.